Dejlige Dímon er lidt et ønskeføl fra vores vedkommende, idet vi altid gerne har ville blande noget Keilir i Dimm. Vi var så ufatteligt heldige at få Dalvar udstationeret i 2010, så endelig lykkedes det. Dalvar er nemlig kåret med 8,36 + 8,80 = 8,63 og har hele fem 9-taller, bl.a. hals, tölt og sind! Han blev verdensmester i 2007, og han har høj BLUP. Dalvar er efter Keilir frá Miðsitju (8,18 og ærespræmie for afkom) og 1. klasses hoppen Gylling, som er datter af Orri. Det var fantastisk at møde Dalvar i forbindelse med hans ophold her på Engholm - magen til rar og velafbalanceret hingst skal man lede længe efter! Og så er han noget af det smukkeste og mest statelige, der findes.
Dímon har den flotteste mørkebrune farve nogensinde, og han er 5-gænger med rene og rummelig gangarter. Han er også usædvanlig velrejst. Dímon er en rask lille dreng, og han er helt ekstraordinært til salg. Havde vi ikke skulle sende en hest til VM i år, så var der blevet satset på Dímon her...
Far:Dalvar frá Auðshóltshjáleigu - 8,63 FF: Keilir frá Miðsitju - 8,63 - ærespræmie for afkom Mor: Dimm frá Kjarna - 7,95 - første afkom kåret med 8,10 MF: Sólon frá Hóli - 8,31 - afkomskåret i 1. klasse