Dansk version | English version

Nyheder

2006 - 2007 - 2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012

02.05.2012
Husk, at der er introtilbud på bedækning med store, stærke Halfdan fra Engholm ved bestilling inden hans nye kåring i år. Halfdan er tilmeldt kåring i Romme d. 15.-18. maj, så hvis du gerne vil nå at gøre brug af tilbuddet, så skal din bestilling og betaling falde senest d. 14. maj!

Introtilbuddet ydbyder Halfdan til tjeneste til en særligt god pris: kun 3800,- plus moms, græs og attest. Der er også tilbud på frostsæd inden kåringen (kun 2500kr. for 3 portioner, hvilket rækker til 3 brunstperioder). Ring på 48287710 eller send en mail til info@vemming.dk for at bestille plads eller høre mere om Halfdan!

Halfdan fra Engholm

01.05.2012
Så er det endelig ved at blive sommer! I dag har været en skøn sommerdag. Vi har nydt Dimms skønne hingsteføl, han er et rigtigt livsstykke - super humør, sjove lyde og badutspring. Han blev født d. 12. april, og Dimm er allerede i følbrunsten blevet insemineret med frostsæd fra vores egen Hektor, så nu er vi rigtig spændte på den første scanning.

Føllet er efter verdensmesteren Dalvar frá Auðshóltshjáleigu, og vi går stadig og tænker over et flot navn til en flot fyr :o) Du kan se flere billeder af ham i hans eget album på Facebook.

Føl fra Engholm 2012
Dimm og Dalvars dejlige søn fra 2012

21.04.2012
Denne weekend fik Hektor sin ovalbanedebut i forbindelse med det store svenske stævne Romme Nationell, hvor han på sikker vis lagde sig i spidsen i 5.1 med 6,70 i total. Han sluttede på en flot 2. plads med 6,88 efter en spændende finale. Vi er pavestolte!

Finaleresultatet fra Hektor fra Engholm s første stævne, 5.1

11.04.2012
Dea og Mikke har været på visit i Sverige for at se til de heste, vi har i træning hos Johan Häggberg. Desværre midt i en orkan, men det lykkedes os alligevel at få billeder af 3 ud af 5, dog med et ret vådt kamera til følge..

Halfdan fra Engholm
Halfdan fra Engholm fylder 6 i år og er tilmeldt kåring i maj. Halfdan blev kåret som 5-års i 2011,
hvor han for 8,04 i total som 4-gænger med 9 for tölt.

Halfdan fra Engholm
Halfdan fra Engholm og Johan Häggberg trodser elementerne

Sirkus fra Engholm
Sirkus fra Engholm fylder 5 i år og er i træning med henblik på fuldkåring i år.

Sirkus fra Engholm
Sirkus i arbejdstölt uden vægt.

Hektor fra Engholm
Hektor fra Engholm forberedes til sin stævnedebut i 2012.

Hektor fra Engholm
Hektor fra Engholm og Johan Häggberg.

21.03.2012
Endelig er det ved at være forår! Fuglene pipper, solen skinner, og Dimm står ude på marken med en ordentlig mavse - vi glæder os meget til hun foler!

Her er lidt forskelligt at rapportere siden sidste opdatering. For eksempel er årets første lam er kommet - to fine og velskabte lammebasser! Dejligt med påskelam. Og Ditte, der blev færdiguddannet dyrlæge med speciale i heste her i december '11, er flyttet helt til Sydafrika, hvor hun har sikret sig en super fed turnusstilling hos University of Pretorias Equine Clinics, her vil hun samtidig vil føje endnu en uddannelsestitel til sit CV - MSc in Veterinary Science (i forvejen er hun Doctor of Veterinary Medicine (DVM) fra KU LIFE). Ditte skal være væk i 13 måneder, og vi savner hende allerede meget. MEGET!

Hektor fik sin stævnedebut i forbindelse med World Toelt 2012, hvor han deltog i 5.1 med sin rytter, træner og gode ven, Johan Häggberg. Hektor blev til sine ejeres store stolthed nr. 17 ud af 37 med 6,07 points på trods af, at den ene boot rev sig løs i 1. omgang på banen og slaskede om koden gennem resten af programmet, hvilket gav balanceproblemer i både trav og galop, men sjovt nok ikke i PAS. Hektor havde en skøn weekend, fordi der var rigtig meget at kigge på, og der var rigtig mange, der gerne ville snakke med ham, og han eeeelsker jo bare kys og kram.

Hektor fra Engholm
Hektor bedækker i DK efter d. 20. juli, 2012. Indtil da er der tilbud på frostsæd, se under Hingste.

Vi har besluttet at køre et lille introduktionstilbud på Halfdan (der fik 9 for tölt allerede som 5-års og en kåring på 8,04 som 4-gænger - ikke så ringe endda) ligesom vi gjorde det på Hektor sidste år. Du kan derfor booke en bedækning ved skønne Halfdan NU (inden han kåres igen her i 2012) og sikre dig et føl til en særligt god pris: 3800,- plus moms, græs og attest. Også mulighed for frostsæd inden kåringen (kun 2500kr. for 3 portioner). Ring på 48287710 eller send en mail til info@vemming.dk for at bestille plads eller høre mere om Halfdan.

Halfdan fra Engholm
Føl efter Halfdan? Benyt dig af vores gode tilbud, hvis du booker plads inden hans kåring i år!

Har du set vores flotte Sirkus fra Engholm? Han er hingst og pt. i kåringstræning hos Johan Häggberg. Vi er lidt oversvømmet af hingste her på Engholm, så vi overvejer at udstationere evt. sælge Sirkus efter kåringen. Udstationering selvfølgelig kun, hvis han opnår bedækningstilladelse i denne omgang! Sirkus er efter vores superhoppe Björk från Skáneyland (8,18), hvis første afkom er kåret med 8,32. Sirkus er hendes 2. afkom, og han er efter verdensmesteren Feykir från Knutshyttan (8,56). Udover VM-guld i 2005, kan Feykir prale med VM-sølv i 2007, vinder af de svenske mesterskaber i 2010 og placeret til NM i 2010 i både T2 og stilpas. Feykir er efter selveste Mökkur frá Varmalæk (8,35).

Sirkus fra Engholm
Lækkerlapsen Sirkus fra Engholm, født 2007

Sirkus er en rigtig guttermand, han er sådan én, du kan gemme dig bag, hvis der sker noget ubehageligt. En rigtig klippe! Rolig og stoisk, umulig at skræmme, finder sig i alt. Vi smed bare sadel på ham og red en tur, da det blev tid til tilridning. Han var helt med på ideen. Sirkus er rigtig god i flok og kan gå sammen med andre hingste både sommer og vinter. Han slås ikke og tryner ikke nogen. Han er jo en frisk, ung hingst, så han gjalder selvfølgelig lidt i hornet og gør sig til for damerne, men der er ikke ondt skabt i ham, og han opfører sig pænt, hvis han får besked på, at det skal han. Sirkus er rigtig skøn at ride på, han er seriøs og arbejder godt, glad og fuldt styrbar. En solid og sikker ridehest med 5 gangarter. Og så er han bare rigtig FLOT. Se flere billeder af Sirkus på Facebook.

Sirkus fra Engholm
Sirkus fra Engholm i sensommeren 2011

21.01.2012
Vi savner Halfdan! Vores dejlige bamsehingst er nu i træning hos Johan Häggberg, og han mangler altså virkelig herhjemme...

Halfdan fra Engholm
Flinke Halfdan fra Engholm lige inden han rejste til Sverige...

Det var også skønt at se de dejlige drenge Hektor, Hósías og Sirkus igen. Det ser ud til at gå rigtig fint med dem allesammen, selvom de selvfølgelig ikke er nået så langt endnu. Der er jo god tid.

Hektor fra Engholm
Hektor fra Engholm er i træning frem mod sin stævnedebut i 2012

Sirkus fra Engholm
Glade Sirkus fra Engholm fylder 5 i år og er i kåringstræning

Hósías fra Engholm
Hósías fra Engholm er ligeledes i sit 5. år og fremvises - om alt går vel - til fuldbedømmelse i 2012. Hósías er allerede bygningsbedømt med flotte 8,17. Hvis Hósías opnår kåring, er der truffet aftale om udstationering hos Änghaga Islandshästar v. Juliane Klink og Pia Burman. Mere info: www.anghaga.com.

16.01.2012
Så er Ditte, Halfdan og Dimmbrá en route til Sverige! Med sig har de den dygtige co-driver Marie Birkelund, som vi også regner for en del af familien på Engholm.. De glæder sig meget til at se Hósías og Sirkus under Johan for første gang..

Her er en lille video af Halfdan fra før han tog afsted:

09.01.2012
Så skriver vi 2012 - må det blive et godt og lykkebringende år for alle jer derude! 2011 har været lige så begivenhedsrigt, som det har været lærerigt, og vi kan se frem til et spændende 2012 på hestefronten.

Vi venter 3 føl - Dimm venter allerede i april efter verdensmesteren Dalvar frá Auðshóltshjáleigu, det er hendes 2. føl efter denne hingst. Vi bruger ellers af princip ikke den samme hingst flere gange til samme hoppe, da vi oplever, at vi lærer noget af hvert eneste føl, og dermed kan forsøge at lave et endnu bedre føl næste gang. Men da vi så Dímon, blev vi simpelthen nødt til at prøve at lave en til af samme slags, og forhåbentlig en pige denne gang. Björk er ifolet med vores egen Halfdan fra Engholm (hvilket vi glæder os helt vildt til), og så har vi lånt en skøn hoppe af www.elvahoj.dk, nemlig Hlýn fra Nord (kåret med 7,99). Hlýn er ligeledes drægtig med Halfdan. Ventetiden er ulidelig!

Hektor, Hósías og Sirkus er alle i træning hos Johan Häggberg. Hósías og Sirkus trænes med henblik på kåring, mens Hektor og Johan øver sig frem til deres stævnedebut i 2012. Her i løbet af januar tager også Halfdan og Dimmbrá turen til Enköping for at blive trænet frem mod kåring. 2012 bliver dermed, om alt går vel (7-9-13), virkelig et spændende år for Engholm-hestene.

Hingstene står også til avlsbenyttelse i 2012. Hektor og Halfdan helt sikkert, Hósías og Sirkus kun, hvis de opnår fuldkåring og dermed avlstilladelse. Gør de det, er Hósías allerede engageret i Sverige, nemlig hos Änghaga ved Sjöbo, kun små 40 min. i trailerfart fra broen, hvor han i givet fald vil bedække fra sin kåring og frem til sæsonens slutning. Det er anden gang, Hósías står til avlsbenyttelse på Änghaga - de har pænt bedt om at se ham igen, efter de fik 2011-årgangen efter ham. Så bliver man jo helt glad og stolt!

Hektor bedækker i Sverige hos Johan Häggberg fra sæsonstart til d. 16. juli og hjemme hos os på Engholm fra d. 17. juli til slutningen af sæsonen. Se mere på www.hektor.dk.

Planerne for Sirkus og Halfdan er endnu ikke helt fastlagte. Måske udstationering? Måske endda salg? 4 hingste er altså for mange, men de er jo så dejlige allesammen :o) Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i eventuel udstationering. Hektor er også en mulighed efter d. 16. juli.

Vi er dybt engagerede i den nye, sjællandske avlsklub SÍÐA, og her i februar er der nogle super spændende arrangementer på programmet. Johan Häggberg, der jo træner og fremviser vores heste til kåring, kommer og holder weekend-ridekurser. Kirsten Hansen, som indlongerer vores heste og dermed bidrager til deres grundtræning og lærer dem at bruge sig korrekt og gå med bæring og ligeudretning, kommer og holder et foredrag i vores stue. Sidst, men absolut ikke mindst, kommer manden bag BLUP og WF helt ekstraordinært til Danmark og afholder et spændende seminar. Se mere om alle arrangementerne og tilmelding på www.sida.dk. Håber vi ses!